Krise

Krise

 

Ordet krise betyder, at et forløb har nået et afgørende vendepunkt.

 

Der skelnes traditionelt mellem to slags kriser. Udviklingskriser og traumatiske kriser.

 

Førstnævnte betegner de overgange, der knytter sig til et almindeligt menneskeliv. Fx overgangen fra barn til voksen, hvor den unge skal løsrive sig fra sine forældre, tage stilling til uddannelse, flytte hjemmefra mm.

De traumatiske kriser betegner de reaktioner, der forekommer på baggrund af ekstraordinære hændelser for individet. Fx kan tabet af en elsket person eller oplevelsen af en naturkatastrofe udløse en sådan reaktion.

 

Begge former for kriser kan opleves voldsomme og ubehagelige og udløse typiske krisereaktioner. Mange gange kan den traumatiske krise indledes af en oplevelse af uvirkelighed. Som om det hele foregår på film. Derefter kan følge et følelsesmæssigt kaos, varierende fra tomhed til intens vrede, skyld, sorg og bekymring.

 

For begge former for kriser gælder det, at mange overvejelser og nogle gange også uhensigtsmæssige handlinger kan knytte sig dertil. Alverdens følelser kan skiftevis dominere. Mange vil opleve at have mindre styring i sit liv og vil være mere eller mindre forvirrede.

 

I sådanne tilfælde kan samtaleterapi hos en psykolog være meget givtigt for at sikre en fortsat udvikling.

Samtalen vil hjælpe til at bedre overblikket over forløbet, hændelser, følelser, reaktioner og muligheder fremover. Mange vil i forbindelse med samtaleterapien genvinde beslutningsdygtighed og handlekraft. Flere vil opleve – trods alt – at have udviklet sig i kraft af krisen. Selvindsigten, indsigten i andre og tolerancen overfor andre kan øges, og måske vil man opleve at livet er mere dyrebart end før krisen indtraf.

 

I de følgende underpunkter er beskrevet to forholdsvist almindelige hændelser eller vendepunkter i mange voksnes liv, der kan udløse en krisereaktion: parforholdsproblemer og skilsmisse. Mange andre hændelser eller vendepunkter kan udløse krisereaktioner og kan være mindst lige så hensigtsmæssige at få bearbejdet i samtaleterapi med en psykolog.