Psykolog Taastrup - Gratis forsamtale
Velkommen
Vi kan alle komme i situationer, der kan synes svære eller uoverskuelige at håndtere. Familie og venner prøver at hjælpe, men måske synes det ikke at løsne tilstrækkeligt op for situationen eller smerten og efter kortere eller længere tid kan man savne at have det godt.
I denne situation opsøger mange en psykolog.
Jeg har gennem de senere år oplevet, hvordan terapi kan gøre en stor forskel – selv når klienten ved første henvendelse kan synes, at håbløsheden har overtaget. Det varer sjældent mere end ganske få samtaler før klienten har genvundet fatningen og kan navigere mere præcist mod det vedkommende ønsker mere af i sit liv.
Som psykolog har jeg erfaring med at arbejde med mange psykologiske problematikker. Både afgrænsede samt mere diffuse områder. Endvidere har jeg specialiseret mig indenfor særlig sensitivitet – en dybere måde at opleve verden på som mange mennesker er disponeret for.
På denne side kan du læse mere om nogle udvalgte psykologiske temaer som ofte er medvirkende til at folk søger psykolog. Du kan ligeledes læse om de terapeutiske metoder jeg primært benytter mig af i mit arbejde som klinisk psykolog.
Det er mit håb, at du på nærværende hjemmeside vil blive mere fortrolig med netop min profil og tage kontakt, hvis du oplever, at det vækker interesse. Jeg tilbyder en gratis forsamtale såfremt du overvejer at påbegynde et terapeutisk forløb.