Stress

Oprindeligt refererer begrebet stress til et almindeligt livsvilkår, hvor vi – så at sige – kan være mere eller mindre påvirkede af omgivelserne. Faktisk skelnes der mellem to typer stress: eustress, hvor man påvirkes positivt og bliver glad og måske endda euforisk, og distress, hvor man påvirkes negativt og føler sig utilpas.

I daglig tale bruger vi mest af alt begrebet stress synonymt med ’distress’, og ofte siger vi, at vi er stressede når en sådan periode bliver mere ubehageligt intens end vi bryder os om og vi bruger begrebet stress om både kortere og længerevarende perioder med ekstra belastning.

Ved både den kortere og længerevarende stress bliver kroppen sat i alarmberedskab. Det autonome nervesystem sætter i gang, og produktionen af hormonerne adrenalin og kortisol stiger.

Dette er med til at fokusere vores ydeevne og vi bliver mere målrettede overfor at finde en løsning på det pågældende problem. Når vi taler om kortvarig stress falder kroppen til ro igen når det konkrete problem er løst.

Ved længerevarende stress forbliver hormonniveauerne imidlertid høje, hvilket kan skade kroppen på sigt og udløse en lang række sygdomme.

Mange mennesker lever i dag under meget daglig pres. Både arbejdslivet og privatlivet samt manglende balance mellem de to kan stresse, og har vi ingen eller kun ganske få og undertiden ganske utilstrækkelige håndteringsstrategier, kan den længerevarende belastning resultere i forskellige nedbrud af enten det psykiske eller fysiske system.

Når sammenbruddet opleves som værende nært forestående – eller når det er forekommet – overvejer mange at søge terapeutisk assistance hos en psykolog. Der er mange gode tiltag man kan gøre sig i denne situation. Både mere konkrete og hurtige tiltag men ligeledes mere vedvarende tiltag, der medvirker til en generelt bedre psykisk balance i hverdagen.